Beskrivelse
Detaljer
Lirac - Châteauneufs noble nabo
Der er blevet produceret vin i Lirac de sidste 2000 år. Området, der ligger
på Rhône flodens højre bred over for Châteauneuf du Pape, fik sin
appellation i 1945 og omfatter ca. 700 ha. vinmarker. De fleste kender
Lirac for sin Rosé, der minder meget om naboerne fra Tavel, men her
produceres også hvide og røde vine. Sidstnævnte kan være et godt, value for
money alternativ til Châteauneuf du Pape, hvor pris og kvalitet ikke altid
hænger sammen. Det gør den på Domaine du Joncier i Lirac, hvor Marine
Roussel udretter små mirakler.
Exceptionelle marker - med kartoffelstore rullesten
Vinmarkerne ligger i et exceptionnelt godt terroir, og har præcis den samme
type kartoffelstore rullesten, der findes i Châteauneuf du Pape. Marine
Roussel er netop nu ved at omlægge sine marker til økologisk drift – altid et
godt tegn, der vidner om, at der er 100 % fokus på vinstokkene. Selvsamme
vinstokke er i gennemsnit 30 år gamle og af de kalssiske Rhône sorter
Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault og Carignan.
Klassisk vinifikation—stor klassisk Rhône
Vinifikationen foretages skånsomt og, som Marine udtrykker det, af naturen
selv,. Med det mener hun på den naturligt forekommende gær, og uden
”fiksfakserier” af nogen art. Der er alene Marines vågne blik, såfremt en
hjælpende hånd er påkrævet. Efter lagring tappes den unge vin uden
filtrering.
Med vinen i glasset kan du nyde resultatet i form af en rig, intens og
karakterfuld Lirac med en dyb farve og koncentrerede aromaer af sorte og
røde bær i smuk forening med duften af solvarme, vilde krydderurter.
Smagen er fyldig, balanceret, koncentreret og frem for alt blød.